Velkommen til AASI Volleyball

AASI Volley er en klub med plads til alle volleyspillere. Uanset om du har spillet i flere år eller er nybegynder, så er du meget velkommen i klubben. Vi går ind for at skabe et godt miljø som tiltaler alle, hvorfor træningsniveauet bliver justeret efter de spillere der er til stede. Hos os bliver du også en del af et større socialt netværk blandt andre studerende i Aalborg, da vi er en klub der også har fokus på det sociale udenfor banen. Vi arrangerer løbende flere fester både i vores egen volleyball-afdeling, men deltager også i større fester på tværs af alle afdelinger. Eksempelvis afholdes der hvert år en pubcrawl, en julefrokost samt en forårsfest. 

Vi har både et dame- og et herrehold og disse spiller begge i Danmarksserien, Nordjysk Volleyball Kreds. Derfor spilles alle kampe i Aalborg og omegn. 

Har vi vækket din interesse? Du kan finde mere information om AASI Volley her: Information
Du er også velkommen til at finde os på Facebook

Såfremt du har interesse i at spille hos os, så møder du blot op i hallen til næstkommende træning. Vi glæder os til at se dig! 

Nyheder

Støt AASI når du rejser på ferie

SunCharter sponsorerer Aalborg Studenternes Idrætsforening. Derfor kan du, når du bestiller din rejse hos SunCharter, støtte AASI med 300kr. Alt du skal gøre er at anvende rabatkoden ‘AASI’, når du bestiller din rejse. Denne kode kan benyttes af alle og ikke blot foreningens medlemmer. Så spred budskabet til familie, venner og bekendte. God sommer ! […]

Nyt vedr. brug af øl-kort til London Pub

Øl-kort til London Pub: mandag til og med torsdag Kære medlemmer, Fremadrettet vil det ikke længere være muligt at benytte øl-kort alle ugens dage på London Pub. Øl-kortene kan i stedet anvendes mandag-torsdag med samme tilbud som de nuværende (dobbelt op). Hvis I ønsker at afholde et arrangement på London Pub en fredag eller lørdag, […]

Kundeaften Intersport Friis

Tirsdag d. 1. marts samt onsdag d. 2. marts har alle AASI medlemmer mulighed for at handle varer i Intersport Friis med 25%. Dette gælder også selvom du ikke medbringer et Clubkort, hvilket I som medlemmer endnu ikke har fået muligheden for at modtage.