Velkommen til AASI Volleyball

AASI Volley er en klub med plads til alle volleyspillere. Uanset om du har spillet i flere år eller er nybegynder, så er du meget velkommen i klubben. Vi går ind for at skabe et godt miljø som tiltaler alle, hvorfor træningsniveauet bliver justeret efter de spillere der er til stede. Hos os bliver du også en del af et større socialt netværk blandt andre studerende i Aalborg, da vi er en klub der også har fokus på det sociale udenfor banen. Vi arrangerer løbende flere fester både i vores egen volleyball-afdeling, men deltager også i større fester på tværs af alle afdelinger. Eksempelvis afholdes der hvert år en pubcrawl, en julefrokost samt en forårsfest.

Vi har både et dame- og et herrehold.

Begge hold spiller i Danmarksserien, som er del af Volleyball Nordjyllands Kreds. Alle kampe spilles i Aalborg og omegn.

TRÆNINGSTIDER
Vi træner to gange om ugen:
Mandag 20:00-22:00
Onsdag 20:00-22:00

Lige nu er vi på sommerpause og derfor er der ingen træning.

Der er sæsonopstart Mandag d. 19.08.2024 kl. 20:00

HVOR TRÆNER VI?
Vores træning foregår i Idrætshallen i Gigantium. Idrætshallen finder du bagerst i bygningen nede omkring svømmehallen.
Fra hovedindgangen går du blot forbi Arenaen og Ishockeybanen - helt ned i enden. Her har du svømmehallen på din venstre hånd og Idrætshallen finder du på din højre ved at følge trappen nedenunder.

01365136-B13B-40F2-BDA7-23165137F952

Adressen til Gigantium er Willy Brandts Vej 31, 9220 Aalborg Øst.

KONTINGENT
Kontingentet betales halvårligt ( sep.- dec. og jan.- maj).
Pris for studerende er 450 kr. pr. halvår og for medlemmer der ikke studerer er prisen 650 kr. pr. halvår.

Kontingent betales til følgende konto:
Reg.: 9236
Kontonr.: 4581372219
Husk at skrive dit fulde navn i "Besked til modtager".

KONTAKT
Har du yderlige spørgsmål er du velkommen til at kontakte formand, Marcel Hass, mail: volleyformand@aasisport.dk.

Du er også velkommen til at blive medlem af vores Facebookgruppe  AASI Volley her gives informationer omkring træning og andre relevante emner omkring klubben.

Såfremt du har interesse i at spille hos os, så møder du blot op i hallen til næstkommende træning, men giv gerne lige besked da det kan være at en træning er aflyst. Vi glæder os til at se dig!

Formand
Marcel Hass
Telefon: 50 22 41 14

volleyformand@aasisport.dk

Kasserer
Sanne Holm
Telefon: 41 43 50 17

volleykasserer@aasisport.dk

Herretræner

Simon Hauberg

Dametræner

Søger