Aalborg Studenternes Idrætsforening, kaldet AASI, er en forening der tilbyder en sjov og aktiv hverdag på et SU-venligt budget. I øjeblikket har vi fem forskellige afdelinger; fodbold, svømning (herunder undervandsrugby og vandpolo), volleyball, håndbold samt badminton, som alle glædeligt tager imod nye medlemmer uanset hvornår på sæsonen, du vælger at starte.

Som det fremgår af vores navn er foreningen henvendt studerende, hvorfor AASI er stedet hvor du i sportslige rammer møder andre studerende på tværs af forskellige uddannelsesretninger og semestre. Vi er en social studenterforening, hvor der er plads til alle. Derfor er der ingen lukkede hold i AASI. 

Læs mere om foreningen her: Om Os eller find din sportsgren i "Afdelinger" øverst på siden.